Med et socialt medie feed kan du vise indhold fra dine sociale mediekanaler på dit website – og dermed få nyt liv og interaktion på din hjemmeside, samtidig med at du sparer tid og skaber en ny salgskanal.
Et socialt medie feed kan både bruges som fast indhold på dit website, som et simpelt alternativ til en webshop eller som et kampagneboost, hvor vi via hashtags styrer, hvilke indlæg og kommentarer, der bliver vist på din kampagneside.
Hvad er et socialt medie feed?
Et socialt mediefeed er en strøm af de posts, du har på de sociale medier, som vises direkte på dit website. Når først det er sat op, fungerer det 100% automatisk. Du kan vælge alle posts fra en kanal eller udvalgte, f.eks. kan du vælge kun at vise posts med et bestemt hashtag. Du kan også kombinere feeds på forskellige kreative måder. F.eks. #bukser på en side og #kjoler på en anden side.
Hvilke designmuligheder er der?
Tidligere var designmulighederne på sociale feeds meget begrænsede, hvilket betød, at det så ud på samme måde på alle websites. I dag kan du vælge mellem et utal af kreative designmuligheder og dermed få feedet til at matche dit unikke brand.
Vil du se eksempler på feeds, der ligner din forretning? Send mig en besked med link til dit website, så får du et par links til inspiration retur.
Hvilke kanaler kan jeg vise?
Du kan vise feed fra stort set alle sociale medier, f.eks. LinkedIn, Facebook, Instagram, Google Reviews, TikTok, Vimeo og Youtube.
Hvem kan få glæde af et feed på websitet?
Særligt disse tre typer af virksomheder kan få glæde af et feed på websitet:
- I er aktive på et eller flere af de sociale medier, mens jeres website er mere eller mindre dødt.
- I sælger produkter fysisk og har overvejet en online shop, men kan ikke overskue at bygge eller drive en klassisk webshop.
- Du er soloselvstændig og fremstår professionelt på en eller flere af de sociale medier, mens dit website mangler et professionelt touch.
Hvad skal jeg gøre for at få et feed på mit website?
Jeg sætter det gerne op for dig. Kontakt mig for tilbud.
Du kan også selv sætte det op. Bare sørg for at finde et feed, der har god dokumentation og support. Søg på “social media feed” på Google og find din favorit.