Beregnere er populært digitalt indhold, som hjælper os med at formidle budskaber på en sjov og involverende måde. Jeg skelner mellem en “udefra-ind-beregner” og en “indefra-ud-beregner”:
En “UDEFRA-IND” beregner handler om din målgruppes interesse
En udefra-ind-beregner kan vi også kalde for en interesse-beregner, da vi har fokus på, hvad der interesserer din målgruppe. Det kan f.eks. være en pace-beregner, hvis din målgruppe er løbere eller en BMI-beregner, hvis din målgruppe er overvægtige. Udefra-ind-beregneren er løsningen, hvis du ønsker at tiltrække trafik til dit website eller din landingpage fra en bestemt målgruppe.
En “INDEFRA-UD” beregner handler om dit produkt eller ydelse
En indefra-ud-beregner handler om dit produkt eller din ydelse. Det kan f.eks. være en beregning af en pris eller en besparelse. Indefra-ud-beregneren er løsningen, hvis du f.eks. ønsker at skabe liv på dit website, hjælpe dine kunder til at forstå dit produkt, gøre dem nysgerrige på et relevant område eller -selvfølgelig – at beregne en pris eller en besparelse, der motiverer til køb.
Udover at være en effektiv trafikskaber og lead-generator kan online beregnere også bidrage med spændende data, som I kan bruge i det videre salgsarbejde.
Jeg har arbejdet med beregnere de sidste 15 år og har bygget alt fra småt og simpelt til stort og komplekst. Ønsker du dig en meget kompleks beregner, hvor jeg selv kommer til kort, trækker jeg en af mine samarbejdspartnere med ind i opgaven. Jeg arbejder sammen med et par meget dygtige nørder, og de kan trylle. Jeg siger det bare.
Kontakt mig, hvis du selv vil bygge en beregner. Så hjælper jeg dig på vej med valg af værktøj og guides. Jeg kan også bygge den for dig til en skarp pris. Kontakt mig for tilbud – eller læs mere om beregnere her: