Hvordan opretter jeg domæne og hosting?

Det første du skal have styr på, når du skal bygge nyt website, er domæne (dvs. din “website-adresse”) og hosting (dvs. din “website-husleje”). Der er mange måder at gribe opgaven an på. Her får du min anbefaling.

Brug denne guide, hvis du skal oprette domæne og hosting til dit website. Hvis det driller eller virker uoverskueligt, hjælper jeg dig gerne. Det koster ikke noget – bare bed om hjælp og send lidt go’ karma min vej …:-) Kontakt mig

Hvilket domæne skal jeg vælge?

Dit domænenavn skal helst være kort, og det er bedst at undgå specialtegn, tal samt æ, ø eller å. Er hjemmesiden på dansk, så vælg helst et .dk domæne. Hvis det, du gerne vil have, er optaget, kan du overveje en af de andre varianter, f.eks. .eu, .nu eller .net. Leg med varianter og find din ledige favorit her: Tjek ledige domæner

Hvilken hosting skal jeg vælge?

Hosting kan vi også kalde for “website-husleje”. Der er mange muligheder, og måske har du selv en foretrukken leverandør. Hvis ikke, anbefaler jeg Simply. De har fine oppetider, et brugervenligt dashboard, rimelig priser og en fremragende dansk support.

Hvordan opretter jeg domæne og hosting på Simply?

  • Gå hertil: Simply Webhotel
  • Vælg Basic, hvis dit site er lille. Ellers Standard.
  • Indtast dit domæne og klik på Bestil nu.
  • Udfyld kontaktoplysninger for at oprette konto.
  • Vælg PHP under produktdetaljer.
  • Vælg en adgangskode – og husk at gemme den!
  • Vælg forny automatisk ved udløb og betalingsperiode 12 md.
  • Bekræft eventuelt DK hostmaster betingelserne.
  • Betal og afslut købet.
  • Du får nu en række mails. Gem dem til brug for dit bogholderi mv.
  • Find den mail der hedder Gennemfør ID-kontrol, hvis du skal aktivere dit domæne.
  • Klik på knappen gå til ID-kontrol og gennemfør ID-kontrollen.
  • Dit domæne er nu aktiveret.

Hvis du er Flex&Co kunde, tager jeg over herfra. Sådan giver du mig adgang til din Simply konto

Hvis du gør det selv, skal du nu installere WordPress / Elementor + SSL certifikat samt eventuelt opsætte mail dedikeret dette domæne.

Det er i øvrigt altid en god idé at oprette to-faktor godkendelse på dine online konti, hvis det er muligt. Det er det på Simply. Her er en guide til, hvordan du opsætter det: Om to-faktor godkendelse

Har du brug for hjælp til dit WordPress website? Udfyld formularen, så guider jeg dig videre, hvis jeg kan. Det koster ikke noget.

Få hjælp!

Send mig dit spørgsmål vedr. dit WordPress / Elementor website. Så hjælper jeg dig. Altså hvis jeg kan…:) Det koster ikke noget.